Selandia Brass Julekoncert

AFLYST

Bio Bernhard er igen i år vært for en hyggelig og stemningsfuld julekoncert når Selandia Brass traditionen tro gæster Præstø.

 Selandia Brass blev stiftet i 1978, er hjemmehørende i Slagelse og består af ca. 30 messingblæsere og slagtøjsfolk. Orkesteret har sine rødder i den britiske brasstradition, men er også stærkt inspireret af den mere rytmiske og swingende spillestil, der er kendetegnet ved de store bigbandorkestre.

Orkesteret er særdeles aktivt i det lokale kulturliv bl.a. med koncerter afholdt i samarbejde med lokale talenter samt kirkekoncerter med og uden kor. I 2021 har orkestret bl.a. indgået aftale med det semiprofessionelle kor Chorus Soranus om flere fælles klassiske julekoncerter.

Herudover er orkesteret vært for en årlig sammenspilsdag med nationale og internationale instruktører med det formål, at skabe netværk på tværs af musikere og orkestre.  Selandia Brass har flere dygtige solister, der ved Danmarksmesterskaberne for brassbands har vundet solistpriser flere år i træk.

Selandia Brass´ målsætning er, at være et aktivt og ambitiøst band, der giver både tilhørere og orkestermedlemmer gode musikalske oplevelser. Visionen er, at udvikle et konkurrencedygtigt brassband på Syd - og Vestsjælland, som kan tiltrække, udvikle og fastholde musikalske talenter i lokalområdet.  Orkesteret har fokus på ungdomsarbejde og brobygning til musikskolen og de lokale garderkorps.

Der venter publikum en dejlig aften i Bio Bernhard, med en perlerække af traditionel og utraditionel julemusik, hvor orkesterets dygtige musikere medvirker som solister.

 I spidsen for Selandia Brass, står orkesterets faste Jacob Vilhelm Larsen, der også vil være aftenens konferencier.

 Selandia Brass glæder sig til, at sprede julestemning med denne dejlige julekoncert, når Bio Bernhard inviterer indenfor i varmen den 2.12.2020.